Nydelse, den sunde mæthed og et stabilt juleblodsukker.
Mætheds-hormonet LEPTIN
Det hormon som styrer vores mæthed, er mætheds-hormonet LEPTIN. Det produceres i fedtcellerne, og stimuleres af fedtmængden du indtager.
Du har sikkert hørt, at hvis du går på slankekur og kun indtager ganske få kalorier, så tror kroppen at der er hungersnød og vil ikke tillade et længerevarende vægttab. Det er Leptinet der ”beskytter” dig. Din krop er nemlig designet til at lægge fedt på lager til dårlige tider. Under en slankekur sænker du kroppens Leptin-niveau – og så er det svært at tabe dig.
Har du en tendens til at overspise her i julemånederne? Det vil denne jule blog udgave hjælpe dig med at tage hånd om. I dag skal vi se på et vanetip der gør dig selv en tjeneste, og mindsker sandsynligheden for overspisning.
Det kan føles som om, at der er utrolig meget mad i julen, og at det derfor er en god ide at springe over et måltid. Der er julefrokost og masser af mad lige om lidt alligevel.
Tanken er egentligt god, for det giver dig en måde at “spare op” til alt den mad der vil blive sat tilgængeligt for dig senere på dagen.
Sult-hormonet GHRELIN
Det tredje hormon er sult-hormonet GHRELIN. Det produceres i mavesækken når denne er tom. Du kan hurtig overspise og påvirker dit blodsukker resten af juleugen og blive ledt til flere kalorier end du lige tror. Ligeledes får du måske ikke klar besked fra hjernen om ordentlig mæthed og sult, da du vil stresse i krop mere, derved påvirke din sukkerbalance mere resten af juledagene.
Vi skal selvfølgelig ha’ mad til energi og som byggesten til kroppen … men ofte indtager vi også mere mad som (umiddelbart) enten tilfredsstiller eller slører emotionelle behov … En “craving” efter noget specielt eller de hyppige små-måltider opstår, fordi dine hovedmåltider ikke er skræddersyet til lige netop dine behov.
Energi-hormonet INSULIN
Hormonet der åbner låsen i bl.a. musklernes celledøre, så kulhydraterne kan udnyttes til energi. De fleste ved at det hvide og forarbejdede sukker, fint-malet mel, stivelse, ris mv. får insulinet i blodet til hurtigt at stige og give hurtig energi. Det medfører dog at blodsukkeret og energien også hurtigt falder igen, hvilket kan være ubehageligt – eller blot giver dig et behov for mad igen, igen og igen.
Sukkeret i fuldkorn er insulinet længere om at sende videre, hvilket gør at både blodsukkeret og insulinet ligger på et mere jævnt niveau i blodet. Det samme gælder når du indtager stivelse/sukker sammen med fedtstoffer og protein. Det er her vi har det godt og føler os tilpas mætte og med en stabil energi i længere tid.
Hvis du kun indtager de hurtige kalorier og små-spiser, sker der følgende:
- Insulinet kan ikke følge med, du bliver ikke rigtig mæt og får hurtigt trang til mad.
- Du bliver tyk, din lever lagrer fedt – og din energi og velvære falder.
Selvfølgelig skal du nyde julens overflod og andre lækre ting, men det er en god idé at ha’ fokus på de mekanismer, der går i gang i hjernen og i kroppen.
Det er en klassisk fejl at droppe morgenmåltidet for at spare på kalorierne … Når man ikke spiser morgenmad, forbliver GHRELIN-niveauet højt. Det gør det svært at modstå de fristelser, man udsættes for i løbet af dagen. På den måde bliver det samlede kalorieindtag højere, hvis morgenmaden springes over.
|